Fra Doven til Drevet: Bertrams ADHD Rejse
ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen - Un pódcast de Alvin Sareen & Manu Sareen - Jueves

I denne episode taler vi med 23-årige Bertram, som først fik sin ADHD-diagnose efter gymnasiet – efter mange år med en følelse af at være forkert og utilstrækkelig. I dag er han bestyrer af en vinbar og har startet sit eget cateringfirma, men vejen dertil har været alt andet end lige. Vi taler om hans skoletid, om skoletræthed, skoleskift og det at føle sig anderledes. Om udredningen, medicinen og hvordan det ændrede hans selvforståelse. Vi dykker også ned i relationer, venskaber og følelsen af ikke at slå til – hverken i familien, blandt venner eller i kærlighedslivet. Bertram fortæller ærligt om burnouts, om behovet for faste rutiner og hvorfor han har valgt ikke at tage medicin om søndagen. Et valg, der hjælper ham med at lande i sig selv og skabe ro i en ellers hektisk hverdag. Et afsnit fuld af refleksioner, sårbarhed og konkrete erfaringer fra et liv med ADHD – og om at finde sin egen vej midt i det hele.