I Merkels fodspor (2:5) – Murens fald og vejen til magten
Altinget taler om Europa - Un pódcast de Altinget - Viernes
Categorías:
Kom med Lykke Friis og Thomas Lauritzen på rejse gennem Angela Merkels liv, politik og eftermæle. I anden del genoplever vi Berlinmurens fald, besøger Forbundsdagen og hører om fadermordet på Helmut Kohl.Der er brugt lyd fra DR, The White House, UK Parliament, Harvard Universitet, Epidemic Sound, Freesound, Welt, Euronews, The Guardian og Jung und NaivEfter det tyske valg i slutningen af september forlader Angela Merkel Kanzleramt efter 16 år ved magten. For en tid vil hendes afsked efterlade Tyskland og EU politisk forældreløse.Men hvem er denne Angela Dorothea Merkel egentlig?Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen har inviteret en af Danmarks fremmeste Tysklands-kendere, Lykke Friis, på en rejse gennem Merkels liv og politik gennem fem udsendelser.Tænd for podcasten og hop med ombord!Andet afsnit starter ved den sauna i Østberlin, hvor kvantekemikeren Merkel opholdt sig, mens Muren begyndte at falde lige udenfor.Du kan høre, hvordan hun tog det store skridt ind i politik, hvordan Tysklands genforening gjorde hende til minister i Helmut Kohls regering – og hvordan et politisk fadermord 15 år senere gjorde hende til den første kvindelige forbundskansler.Kom med på besøg i Forbundsdagen i Berlin, hvor vi diskuterer Angela Merkels eftermæle med Norbert Röttgen (CDU), tidligere miljøminister og i dag formand for det tyske parlaments udenrigspolitiske nævn.Hvordan blev en reserveret præstedatter og kvantekemiker fra Østtyskland til en af verdens vigtigste politikere? Hvilken politisk arv efterlader hun Europa – og hvad betyder det for os i Danmark?Gennem fem grundige og levende podcasts med reportage, analyse og fremtrædende gæster får du historien om forskeren fra DDR, der ændrede sit liv og greb både friheden og magten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.