Polens kamp med sig selv er EU’s store udfordring
Altinget taler om Europa - Un pódcast de Altinget - Viernes
Categorías:
Hvorfor beskylder Frankrig den polske forfatningsdomstol for at ”angribe” EU? Og hvorfor skændes vi nu igen med briterne om EU-Domstolen, har de ikke meldt sig ud? Hør om det og mere til i ugens podcast fra Bruxelles.Omkring 100.000 polakker demonstrerede i weekenden i Warszawa, fordi de frygter at se regeringen og politisk manipulerede domstole trække deres land ud af EU.I denne uges udgave af Altingets europæiske podcast kan du høre analysen af, hvorfor en afgørelse fra Polens forfatningsdomstol har sendt rystelser gennem Bruxelles og omegn.”Det her er et angreb på Den Europæiske Union,” siger den franske europaminister, Clément Beaune.Hør forklaringen på hvorfor i podcasten, hvor værten Thomas Lauritzen og Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, også kaster sig over en ny udvikling i sagaen om Brexit.Selv om det er over fem år siden, at briternes stemte sig ud af Unionen ved en folkeafstemning, og selv om Storbritannien formelt trådte ud i begyndelsen af 2020, så er forhandlingerne slet ikke overstået endnu.Problemer med protokollen om Nordirlands status truer aftalerne om fremtidens forhold over Den Engelske Kanal. I denne uge kom EU-Kommissionen med nye kompromisforslag, som allerede har fået en kølig modtagelse af den britiske regering.Du kan også høre om, hvordan statsminister Mette Frederiksens vaccineven i EU, Østrigs kansler Sebastian Kurz, pludselig måtte træde tilbage forleden dag.Hvad blev der egentlig af alle de ekstra vaccinedoser, som Frederiksen lovede, da hun tilbage i marts rejste til Israel sammen med Kurz for at skabe nye alliancer? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.