Anmeldelse - S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl
Arkaden - Un pódcast de Arkaden
Er denne efterfølger 15 års ventetid værd? S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er et survival horror-spil og et førstepersons skydespil, udviklet og udgivet af den ukrainske udvikler GSC Game World. På trods af at hedde S.T.A.L.K.E.R. 2, så er spillet faktisk det fjerde spil i serien, som første gang så dagens lys i 2007. S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl har været hele 15 år undervejs, og udviklingen er gået alt andet end gnidningsfrit. Oprindeligt blev spillet annonceret helt tilbage i 2009, efter udgivelsen af det tredje spil i serien, S.T.A.L.K.E.R.: Call of Pripyat. S.T.A.L.K.E.R. 2 skulle oprindeligt være udkommet i 2012, men blev droppet samme år, hvor det oprindeligt skulle være udgivet. Men i 2018 dukkede spillet op igen. Udviklerne havde skiftet til grafikmotoren Unreal Engine 5, og spillet var sat til at udkomme på PC og Xbox Series X|S i 2022. Men i 2020 invaderede Rusland Ukraine, og udviklerne måtte flygte til Prag i Tjekkiet, mens bomberne sprang i deres hjemland. S.T.A.L.K.E.R. 2 blev udskudt flere gange, men nu er det her endelig. Spørgsmålet er, om spillet kan leve op til 15 års ventetid. Nu skal vi nemlig anmelde S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl. I denne episode deltager Mark Elsberg, Lau Mellemgaard Eskildsen og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.