Episode 189 - PlayStation mister en legende!
Arkaden - Un pódcast de Arkaden
Hvilket spil ville du ønske, du kunne opleve for første gang igen? Vi kommer med vores svar på netop det spørgsmål senere i episoden, hvor vi har besøg af den fantastiske Bergur Løkke Rasmussen. Bergur har siddet i Europa-Parlamentet og har særligt kæmpet for et øget fokus på spilindustrien. Tidligere i år gik han til genvalg med netop gaming som en af sine mærkesager. Desværre tabte Bergur valget, men han er en fighter, og hans kamp for spilindustrien fortsætter nu bag kulisserne. Hør Bergurs inspirerende fortælling senere i episoden. En episode, hvor netop Bergurs erfaring fra EU kommer til at spille ind; Xbox påstår nemlig, at Google blokerer dem fra at sælge og starte deres spil via deres Android-app. Vi taler også om PlayStations 30-års jubilæum, at Bloodborne måske snart får sit remake, og at en legende fra PlayStation stopper efter 31 år hos firmaet. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - De største spiludgivelser i december - PlayStation fylder 30 år - Bloodborne-remake endelig på vej? - PlayStation håndholdt "rygte" bakkes op af Digital Foundry - Shuhei Yoshida tager afsked med PlayStation efter 31 år - Xbox lukker Avatar Editor-appen og tilbyder refusion - Fans frustrerede over, at Avowed ikke bliver udgivet på disk! - Assassin’s Creed Shadows udvikles af debutanter - Trailer til hidtil ukendt Lego James Bond-spil leaked! - Light of Motiram: Tencent annoncerer Horizon Zero Dawn-klon! - Xbox angriber Google for at blokere Xbox fra at sælge og "tænde" deres spil Og meget, meget mere. I denne episode deltager Bergur Løkke Rasmussen, Daniel Møgelhøj, Nicolaj Jyde og Morten Urup. Tusind tak, fordi du lytter med.