Korthuset ramler for Mette Frederiksen
BorgenUnplugged - Un pódcast de Qvortrup Media - Viernes
Magtfuldkommenheden er endegyldigt bristet for statsminister Mette Frederiksen: Regeringen har brudt grundloven og er i sin suverænt største krise til dato. De seneste måneders ekstreme topstyring har afsløret sin skrøbelighed, og pludselig ramler det for S-regeringen. Mogens Jensens ministerliv hænger i en tynd tråd, og spørgsmålet er nu, om statsminister Mette Frederiksen kan nøjes med blot at ofre fødevareministeren, eller om hun også må tage sin del af skylden for Mink-gate? Oppositionen lugter blod, men statsministerens stærkeste kort er, at ingen rigtig har interesse i et valg i utide. Måske vil finansminister Nicolai Wammen ligefrem få held til at bestikke de tre støttepartier med grønne lunser i magtspillet om finansloven for derved at købe sig til amnesti i Mink-gate? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.