Nu vil Dansk Folkeparti have hævn
BorgenUnplugged - Un pódcast de Qvortrup Media - Viernes
Mette Frederiksen er for første gang gået imod folkestemningen: Socialdemokratiet er nu imod et forbud mod omskæring – for det er ifølge hende at sammenligne med jødeforfølgelse. Dermed får hun måske svært ved fortsat at kalde sig for ‘børnenes statsminister, men til gengæld har hun eftertrykkeligt fået ydmyget Kristian Thulesen Dahl, der sammen med resten af partitoppen havde valgt at bakke op om et forbud. Den beslutning har fået Krarup-klanen til at gå i protest. Den interne ballade i DF kan komme til at betyde, at Thulesen Dahls betaling for at støtte den tidlige pension til Arne stiger betragteligt. Er det tid til pay back? Og er der også tale om hævn fra de Radikales side, når de nu vælger at angribe Jeppe Kofod, der under ingen omstændigheder ville være blevet udenrigsminister, hvis R havde haft noget at skulle have sagt. Derudover handler det selvfølgelig om ugens nye parti, Frie Grønne: Kan Sikandar Siddique blive Danmarks Malcolm X? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.