Albanien del 3 - Gjirokastër og Tirana - "Middelalder og pulserende storby"
Børn i Bagagen - Un pódcast de Caroline og Pelle Hvenegaard - Miercoles
Categorías:
Ad snørklede og skræmmende snævre veje op gennem middelalderbjergbyen Gjirokastër er vi nået frem til det fineste lille hotel. Her tjekker vi ind på det vildeste værelse, hvor alt fra døre, vinduer og selve loftet består af over 250 år gamle træudskæringer. Det er virkelig et fedt værelse. Ukhona elsker det, og konstaterer, at hun godt kan forstå, at det er verdens bedste hotel. Vi må dog korrigere hende og skuffe med, at det kun er byens bedst ratede hotel, men no matter what, så er det fedt. Den smukke gamle borgby er også virkelig et besøg værd, omend at vi den første dag nærmest bliver skyllet ned af de stejle, små gader, da det står ned i mere end stænger. Det slår os dog ikke ud, og vi ender også med at grine af den finger, som Caroline meget mod sin natur rækker i vejret efter en bilist, der kører en hel vandpyt op ad benet på hende. Det er sjovt, og byen er fed. Vi besøger også magiske Blue Eye, der er en af de største naturoplevelser, vi har haft, og så slutter vi af i hovedstaden Tirana. Det er en dejlig by, og det er rart at komme tilbage til lidt liv og åbne restauranter efter vores ridt igennem et lukket ferieland. Vi fortæller også om et lille skønt hotel i byen, hvor I kan bo centralt og supergodt for 450 kroner pr nat - inklusiv den lækreste morgenmad. Glæd dig til det sidste afsnit fra spændende Albanien - go lyttelyst!! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.