Jan Magnussen - del 1 - "Et rejseliv i overhalingsbanen"
Børn i Bagagen - Un pódcast de Caroline og Pelle Hvenegaard - Miercoles
Categorías:
Racerkøreren Jan Magnussen blev med et trylleslag professionel, da han som 14-årig sammen med sin storebror kørte til VM i Frankrig i en gammel smadrekasse af en varevogn. Storebroren havde skaffet lidt sponsorer, lånt en del penge og stjålet resten, da de to på bedste Klods Hans manér tog ned og vandt foran alle de professionelle kørere fra hele verden, der var sponseret af store firmaer og gokartfabrikker. Pladsen på toppen af podiet betød, at Jan kunne rejse hjem med en kontrakt i baglommen, og derfra begyndte et liv som racerkører, der sendte ham rundt i hele verden. Han gik stadig i folkeskolen, og hans nye liv betød en del fravær, men Jan følte alligevel, at han lærte en masse, selvom læringen ikke foregik bag en skolepult. På samme tid bliver Christina, Jans kone, taget ud i verden fra hun er 9 år af sin mor. Hun elsker alt det nye og fremmede, og vil bo alle de steder de besøger. Hun lærer sig også masser af sprog, og køber sågar en swahili ordbog, da hende og moren skal til Kenya. Hun vil simpelthen kunne tale sproget. Det er derfor to meget berejste mennesker, der møder hinanden for nogle af tyve år siden, og skal have deres liv rundt om i verden til at gå i hak. Hør deres fantastiske og inspirerende fortælling - og glæd dig til anden del, hvor de fortæller, hvordan de får deres rejseliv til at harmonere med, at de får to børn. Go' lyttelyst - det er fart på! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.