Oman - Jebel Akhdar - "Den Arabiske Grand Canyon"

Børn i Bagagen - Un pódcast de Caroline og Pelle Hvenegaard - Miercoles

Vi starter med en tur næsten ned til grænsen til Yemen. Her ender vi blandt andet midt i flok på 50 kameler, der dovent trasker afsted ad den bjergvej, vi kører på. Det er kæmpe oplevelse at have de store dyr så tæt på, omend Caroline hurtigt flyver ind i bilen igen, da en af kamelerne "brøler" af hende. Kort efter inviterer en flok teenagedrenge os på the og kager på det store tæppe de holder picnic på med den smukkeste udsigt udover bjergene og havet. Det er et virkelig sjovt møde, hvor de og vi nysgerrigt spørger ind til hinanden. Herefter går turen ned til et af de vildeste hoteller i hele Oman. Det koster 6.000 kr. pr nat, men til gengæld er det i den grad værd at slå sparebøssen i stykker for at få et par uforglemmelige nætter på det magiske sted. Det ligger lige ud til det, der bliver kaldt Den Arabiske Grand Canyon, en bjergkæde to en halv times kørsel fra hovedstaden Muscat. Her bliver vi kørt til og fra af Khalid og Khalid, vores to chauffører og guider. De to er virkelig godt selskab, og vi får masser af både sjove og interessante oplysninger af dem om landet og kulturen, mens de tager os på nogle fantastiske ture i de smukke bjerge. En af de største oplevelser er dog hverken luksushoteller eller indtagende bjerge, men det besøg på de to Khalid'ers ynglings restaurant. En lokal biks med spartansk indretning, hvor man sidder i små båse med tæpper på gulvet og puder langs væggene. Her sidder vi så og spiser med fingrene - og Pelle får for første gang sat tænderne i en omgang spicy camel - altså en omgang svært krydret kamelkød. Det smagte super godt, og oplevelsen var helt eminent. Glæd dig til endnu engang at komme med til dette fortryllende land. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site