Road trip - Dolomitterne - "Lago di Braies"
Børn i Bagagen - Un pódcast de Caroline og Pelle Hvenegaard - Miercoles
Categorías:
"WOW" - blev der sagt en del gange i det forrige afsnit, og det fortsætter i det her. Vi tager til Lago di Braies, en sø i Dolomitterne, som er den seværdighed flest havde anbefalet os at se. Det viser sig også, at det er et af de mest betagende og eventyrligt smukke steder, vi nogensinde har oplevet. Bjergsøen, der ligger omgivet af klipper og bjerge, har det smukkeste, turkis blågrønne vand, hvis lige vi aldrig havde troet, vi skulle se udenfor Maldiverne. Det er vidunderligt, og alligevel var vi meget, meget tæt på helt at droppe det allerede for foden af vejen derop. Her viste det sig nemlig, at man skulle have bestilt på forhånd på nettet, for at komme ind. Her gik så et Sisyfos agtigt arbejde i gang med at købe adgang på nettet. Hver gang transaktionen var lige ved at gå igennem, så gik der noget galt. Vi var rasende og frustrerede, men gav det ET sidste forsøg med et andet kort - og vupti, så havde vi billet - og gudskelov tak og lov for det - for den sø må man ikke misse! Vi er også på tur på vores eget bjerg i den lille by vi bor i, og her viser det sig, at hvad vi troede var en dyrepark for børn, i virkeligheden var en skovsti med træudskårne dyr. Det viste sig dog, at man kunne samle stempler og Ukhona havde en kæmpe fest, og vi var igen bjergtagede af Dolomitternes skønhed. Velkommen til endnu engang magiske bjergoplevelser - go lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.