Sara Blædel - "Derfor vil Adam stadig rejse med mig"

Børn i Bagagen - Un pódcast de Caroline og Pelle Hvenegaard - Miercoles

Succesforfatteren Sara Blædel har altid rejst meget. Først med forældrene, der tog lille Sara med rundt i Europa på bagsædet af en røgfyldt bil, til hun første gang som 12-årig blev sendt alene på sprogskole i Skotland. Det var grænseoverskridende og svært for den lille ret introverte Sara, og det blev ikke bedre, da de i første time skulle dissekere et koøje, for Sara hadede blod og den slags. Om det var med til at lægge kimen til hendes krimikarriere, er svært at sige, men senere var der i hvert fald også inspiration at hente, da hun som 25 årig blev fanget i en ægte krydsild mellem politi og banditter sammen med hendes 70-årige faster midt i New York. Rejsehistorierne er mange, og Sara bliver flankeret af hendes nu voksne søn Adam, der kan fortælle med om alle de rejser, de har haft sammen op gennem tiden. Faktisk rejser de stadig rigtig meget sammen - og som de siger i podcasten med stor kærlighed i stemmerne - "vi er et team!" Lyt med og bliv inspireret til hvordan man sikrer sig, at ens børn fortsat gider at rejse med en selv længe efter de er fløjet fra reden. Go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site