De Gyldne Hvalpe & en gave til mor
TEATER HUND laver podcast - Un pódcast de Teater Hund
Categorías:
Hvad gør man når den perfekte gave til mor lader vente på sig? Man spørger De Gyldne Hvalpe & Filosoffen til råds!
I dette afsnit er Fortælleren i knibe - hun vil så gerne gøre sin mor glad og give hende en gave, som hun bliver glad for. Men hvad er overhovedet en gave og behøver modtageren at blive glad, før gaven er er en rigtig gave? Hvorfor giver vi egentlig gaver til hinanden?
Tag med ind i den filosofiske og fantasifulde verden af spørgsmål og svar, og bliv måske lidt klogere på det med gaver (& kærlighed) - og tag en snak med dine veninder og din familie om, hvad gaver er for jer?
Teater Hund præsenterer en podcast, der både vil få børn og voksne til at grine, tænke og måske fælde en tåre, og hvor det måske er børnene der har fat i den lange ende omkring det der er vigtigt i livet?
Man kan høre podcasten sammen i familien, eller alene med hørebøffer på. Uanset hvad, opfordrer vi til at der snakkes om oplevelsen og emnerne bagefter. Måske over nogle æbleskiver med syltetøj?
Lyt til historier i børnehøjde, og bliv inspireret til filosofiske snakke børn og voksne i mellem, når De Gyldne Hvalpe, Fortælleren & Filosoffen hjælper os igennem emner som familien, venskaber, gaver, penge og meget mere!
Alle afsnit får først premiere på Spotify, og herefter på jeres foretrukne podcast-afspiller!
Medvirkende:
De Gyldne Hvalpe: Sigurd, Emil, James og Sarah
Filosoffen: David Mark Larsson
Fortælleren: Julie Rylander-Petersen
Musik: Anna-Kathrine Madelung Fries
Producent: Teater Hund & Julie Rylander-Petersen
Hvem er De Gyldne Hvalpe?
Hvalpene er Teater Hunds børnebestyrelse, og fungerer som en legende og fantasifuld del af hunde-familien. De ser prøver på forestillingerne, samtaler med instruktør og skuespillere om hvordan forestillingerne skal være. De er med-udviklere af forskelligt PR materiale og laver også deres egne aktiviteter og konkurrencer. Deres stemme vægter og fungerer som et centralt sparringsorgan.
Hvis du har lyst til at blive en del af DE GYLDNE HVALPE, kan du skrive til [email protected]