Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj
Du lytter til Politiken - Un pódcast de Politiken
Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris. Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede. Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter. Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er imponerede. For – siger kritikerne – tilbage i 1772, da Det Hvide Hus blev bygget, var det som ”folkets hus”. Ikke som noget Trump Tower. I dagens afsnit spørger vi Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, hvad er det, der foregår? Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.
