Gaming, våben og tophemmelige dokumenter: Hvem er manden bag Pentagon-Lækket?

Ekstremt Online - Un pódcast de 24syv

Hemmelige dokumenter - nogle af dem toophemmelige - fra det amerikanske militær spreder sig pludselig på det sociale medie Discord. Den formodede person bag lækket er en 21-årig mand, der er ansat i det amerikanske militær. Han har delt de tophemmelige dokumenter med en lille gruppe online-venner. Men herfra har de spredt sig til hele verden. Hvorfor delte "OG", som den 21årige gik under på nettet, tophemmelig information med sine venner på Discord - et medie, der mest er kendt for at gamere kan chatte med hinanden, mens de spiller Minecraft eller Counterstrike? Jens Haag er journalist på Hard Wire, et medie med fokus på spil og gaming, og fortæller om det lille fællesskab på en Discord-server, hvor våben, gud og krig var fællesinteresserne. Og om hvordan dokumenterne derefter rejste ud over internettet og hele verden. Og hvilken skade har den unge mands letsindige omgang med tophemmelige dokumenter betydet for USAs militær, forhold til sine allierede og ikke mindst for krigen i Ukraine? Det fortæller major og militæranalytiker på Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Mikkel Storm Jensen om. Til sidst fortæller journalist på faktatjekmediet Tjek Det, Kalle Thue Gregersen, om hvad der kan ske, hvis man bryder navneforbud.

Visit the podcast's native language site