Jul på musik-pølsefabrikken
Ekstremt Online - Un pódcast de 24syv

Categorías:
For nogen er det julekalendere, der signalerer, at året snart er slut. For andre er det præsentationen af Spotify Wrapped. Wrapped er musikstreamingtjenestens årlige opgørelse af hvilke numre og kunstnere, man har lyttet mest til det forgangne år, præsenteret i et festlig layout med sjove ikoner, der fortæller, hvor mange forskellige genrer, du har udforsket i årets løb, hvilket nummer du har lyttet mest til - og hvornår - og hvilken kunstnere, du særligt godt kan lide. Spotify har ændret hvordan man lytter til musik. Og hvordan man producerer musik.For uanset hvad du lytter til, vil Spotify bare rigtig gerne have, at du bliver ved. Og ikke slukker. Derfor skal numrene være særligt lette at lytte til, så du slet ikke opdage, hvordan du bevæger dig ned over listen af masseproducerede numre som én lang pølse af Spotify-core musik. Og Wrapped er symbolet på tjenestens dataindsamling, præsenteret som noget sjovt og personligt. En lille julegave, netop til dig, hvor din musiksmag er krystalliseret og tilrettelagt netop efter dine behov. Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digitale transformationer på CBS og medlem af dataetisk råd. Han fortæller om de to sider af Wrapped - dataindsamling og personlig interaktion. Han fortæller også, hvordan Spotify ændrer spillereglerne for musik for både forbruger og producent.Derudover fortæller Peter Zinck Munksgaard, studentermedhjælper på museet Enigma, om hvilket nummer, der har ligget øverst på hans Wrapped flere år i streg. I episoden bruges lyd fra: Radio 4:https://www.facebook.com/watch/?v=347779860485547Briana på Youtubehttps://www.youtube.com/watch?v=xVMtY9l9YM0Dadash på Youtube:https://www.youtube.com/watch?v=8YHR867MOXU