Skal jeg ansøge min mor på LinkedIn?!
Ekstremt Online - Un pódcast de 24syv

Categorías:
Mange mener, at man stikker en kæp i sin karrieres hjul, hvis ikke man er på LinkedIn — men spørgsmålet er, om man også kan sabotere sin karriere, hvis man er ikke ved, hvordan man skal gebærde sig derinde? På LinkedIn har man ikke “venner”, men “forbindelser” — og på ens profil kan andre medarbejdere skrive “anbefalinger” fremfor kommentarer og “anerkende ens kompetencer”. Umiddelbart ligner LinkedIn en slags Facebook til arbejdsrelationer, hvor man er ens bedste, professionelle selv, og hvor man skruer op for entusiasmen i posts over sin arbejdsplads og sin faglighed. Alt i håb om, at man gør et godt indtryk hos medarbejderne og lederne, eller måske, at man får sikret sig sit næste job. Nanna Schmidt Nordestgaard, vært på Ekstremt Online, synes, at de sociale koder på LinkedIn er uoverskuelige og uforudsigelige, og har derfor ikke været på LinkedIn før. Men nu opretter hun en profil for at finde ud af, hvordan man owner sit arbejdsliv gennem LinkedIn, og hvordan den professionelle LinkedIn-profil ser ud. Gæsterne er:Rasmus Hengstenberg, karrierevejleder hos AJKS, A-kassen for Journalistik, Kommunikation & SprogMichael Nguyen, virksomhedskonsulentMarie Dahl, universitetsstuderendeIlias Ismail, universitetspraktikant