154. The Beatles og Indien. Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
Elsker The Beatles - Un pódcast de Elsker The Beatles

Categorías:
Hvordan havnede The Beatles egentlig i Indien? I Februar, 1968 drog først George, John, Paul og Ringo - med følge - til Indien. Nærmere betegnet Rishikesh hvor de i forskellige grader skulle bruge tiden på at lære meditationens kunst. Guruen var Maharishi Mahesh Yogi der havde bjergtaget The Beatles siden sommeren 1967. Populært sagt var det en forandret gruppe der kom tilbage til England. Og muligvis var opholdet i Indien en udslagsgivende faktor i opløsningen af The Beatles - måske mere end de grunde der altid hives frem når bruddet diskuteres. I denne første del af to dykker vi ned i vejen til Indien. En vej der starter helt tilbage på Arnold Grove i Liverpool, hvor George Harrison allerede før fødslen måske blev påvirket af den indsiske musik og dermed mystik. Vi skal forbi optagelserne til "Help"- filmen, vi skal dybt ind i skabelsen af "Within You Without You", og med til Bangor hvor nyheden om manager Epsteins død skabte en helt ny virkelighed for The Beatles. Og kan det virkelig passe at Paul McCartney også kunne lide indisk musik, og kan det passe at et flyselskab videresolgte Beatlernes pladser i et fly fra Indien til London? I et mørkt rum med røgelse, godt mætte af indisk mad og med en stemningsfuld skumring som kulisse, mødtes Nikolaj Muldkjær og jeg med vores guru for en aften, Andreas Smedegaard for sammen at blive klogere på Indiens rejsen - på vejen mod "The White Album". Andreas og Nikolaj er kendte deltagere i "Elsker The Beatles" - og heldigvis for det. Andreas har jeg kendt i snart 35 år, og det antal timer vi har spillet, talt om og optrådt med Beatles sange kan ikke gøres op. Det er mange - og det er jeg lykkelig for. Andreas er vidende, men også en vidende og underholdenede kommunikator. Nikolaj er sammen med mg, Niels Harild, opdagelsesrejsende i 1968 dette efterår. Vi er på en fælles mission, der til tider kan udvikle sig til særdeles tidskrævende læsning, lytning og læring. Og så er han jo en formidabel musiker og musikformidler - bl.a. med "Sangskatten" og flere fine udgivelser bag sig. https://www.facebook.com/nikolajmuldkjaermusik buymeacoffee.com/elskerthebeatles