Behandling og forebyggelse af forfangenhed med Dyrlæge Nanna Luthersson
En snak om hestetræning - Un pódcast de Sarah Gerding
Categorías:
Forfangenhed er en meget smertefulde lidelser, og en lidelse som de fleste heste ejer, med rette, frygter. Men hvad nu hvis vi kunne opdage tegnene tidligt, forhindre lidelsen helt eller endda give forfangne heste en bedre livskvalitet end før? 🤔 I dette afsnit har jeg inviteret dyrlæge Nanna Luthersson tilbage til podcasten. Nanna har stor erfaring med at behandle forfangenhed og deler de nyeste indsigter om forebyggelse, tidlig diagnosticering og en helt ny medicinsk tilgang, der skaber imponerende resultater. 💡 Hvad kan du lære i dette afsnit?🔍 Tidlige tegn på forfangenhed: Vidste du, at mange småtgående heste faktisk allerede er subklinisk forfangne? Symptomer som ømhed på hårdt underlag eller en hest, der trækker mod græsset, kan være skjulte signaler på smerter i hovene. 💊 Nye behandlingsmuligheder: Nanna har arbejdet med en, for heste, ny type medicin, der ikke kun hjælper med at lindrer smerterne hurtigere end man har oplevet før, men også hjælper mange flere heste til at blive fuldt raske – selv dem, vi tidligere ville betegne som kronisk forfangne. 🌱 Forebyggelse i praksis: Forfangenhed starter ofte længe før, vi ser de akutte symptomer. Vi taler om, hvordan du kan identificere risikofaktorer og tage handling, inden din hest bliver alvorligt syg. 📣 Hvorfor skal du lytte – også hvis din hest virker sund? Forfangenhed rammer ofte uden forvarsel, men med den rette viden kan du opdage faresignalerne og handle i tide. Episoden er derfor relevant for alle hesteejere, uanset om din hest ser ud til at være i fare eller ej. 🎧 Tilbage i 2021 lavede Nanna og jeg et afsnit om det samme emne, med den viden der var tilgengælig der, den kan du lytte til lige her til episoden her: https://open.spotify.com/episode/4XU5OwXNCafsB1MmIKIm7a?si=d3e76d2ec77a4706 Nanna deler også konkrete råd til, hvordan du kan teste din hest, for at blive klogere på dens risko for at blive forfangen, og kommer med eksempler på hvordan man løbende kan behandle og monitorer sin hest med størst mulig livskvalitet for hesten til følge. Det er ikke alle dyrlæger der endnu kender til disse muligheder, så tag endelig en snak med din egen dyrlæge om hvad muligheder du har få adgang til denne nye behandlingsform. Det samme gælder hvis du har mistanke om, at din hest går småt eller er i smerter, så kan denne viden være livsændrende for både dig og din hest.