Den Polske Krig 1939

Hitlers Æselører - Un pódcast de Berlingske

Categorías:

Det var polakkerne, der først kom i krig med Nazityskland. Kamphandlingerne begyndte 1. September 1939 og varede i fem uger. De kostede op mod en kvart million polakker livet. Undervejs måtte Polen også forsvare sig mod sovjetiske styrker, der efter to uger rykkede ind i landet fra øst. Tysk propaganda og tyske officerers erindringslitteratur fremstillede krigen som et ”polsk felttog” og en bestået generalprøve for en effektiv og frygtindgydende tysk krigsmaskine, der med ”blitzkrieg” let løb de polske styrker over ende. Mest absurd blev det tegnede latterlige billede ført frem af den tyske propaganda af den polske modstand, som noget med ulaner til hest, der med dragne sabler selvmorderisk angreb pansrede tyske kampvogne. Denne overordnede usandfærdige fremstlling af et håbløst og dilettantisk polsk militær har imidlertid levet videre i skildringerne af begyndelsen på 2. Verdenskrig til vores tid. I realiteten forsvarede polakkerne sig heroisk, udholdende og ihærdigt og formåede at indgyde angriberne respekt på slagmarken herunder også med ikke ubetydelige tyske tab til følge. I en ny bog tager den britiske historiker Roger Moorhouse et tiltrængt opgør med de gamle fremstillinger af den polske krig i kraft af ny viden hentet i de polske arkiver. I udsendelen medvirker kommandør Poul Grooss.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site