2: Børneeksem og søvnforstyrrelser
Hudlægens Bord - Un pódcast de Videnskab.dk
Åh nej! Røde, kløende plamager og tør hud har endnu en gang fået dit barn til at kradse sig selv til blods. Børneeksem - også kaldet atopisk eksem - kan være en yderst ubehagelig lidelse. Det klør, kradser, kan forstyrre nattesøvnen for hele familien. Børneeksem rammer 15-20 procent af alle børn. Men selvom navnet indikerer det, rammer hudsygdommen faktisk ikke kun de små. De fleste vokser fra det, men den kløende eksem kan også vise sig, når vi bliver voksne. Men hvad er børneeksem egentlig, hvorfor opstår det, er der en sammenhæng med allergier og psykiske lidelser og hvad kan man gøre ved det? Det hjælper associate professor og overlæge på Gentofte Hud- og Allergiafdeling Jesper Elberling værterne med at komme til bunds i. Han er en af landets førende eksperter i børneeksem. Han gør dig blandt andet klogere på, hvad der sker nede i huden og giver gode råd til, hvordan du eller dit barn kan forbedre søvnen, hvis familien er plaget af børneeksem og har svært ved at sove. Og så hjælper han med at besvare et spørgsmål fra en bekymret lytter, hvis søn på to år har arvet hans børneeksem. I denne episodes T-time - historietimen med Iben, hvor du kan blive klogere på hudens mekanismer - fortæller Iben om en afgørende funktion for menneskers overlevelse - en helt særlig skole i kroppen, der uddanner dine såkaldte umodne hvide blodlegemer til at blive effektive snigskytter i dit immunforsvar. Det, og meget mere kan du blive klogere på, hvis du lytter til episoden. Læs mere Bøger: Stop kløen - af Tove Agner DERMA-VENEROLOGISKE RIM – EN SYGDOMS-ABC - af Jesper Elberling Hjemmeside: Hudlægens Bord Gæst: Jesper Elberling associate professor, overlæge, Ph.D, Gentofte Hud og Allergiafdeling Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza Research og tilrettelæggelse: Iben Miller Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller. T-time forsker: Jonathan Coquet, Associate Professor, forsker på LEO Foundations Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Hudlægens bord er støttet af LEO fondet. Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.