4: Hvad sker der i huden, når vi ældes - og kan vi forsinke det?

Hudlægens Bord - Un pódcast de Videnskab.dk

Der er noget, som er fuldstændig uundgåeligt. Vi forsøger at udsætte det med diverse kure, livsstilsændringer, rynkecremer og kosmetiske indgreb, men vi kan ikke undslippe det: Vi ældes nemlig med årene - og det samme gør vores hud. Mens du ikke kan se, at dine indre organer ældes i kroppen, er huden tværtimod det synlige lærred for et liv levet.  For vi får rynker, tør hud, mærker og diverse knopper, der minder os om, at naturen går sin gang, og at ungdommen ikke er evig. Men hvad sker der egentlig i huden, når den ældes, og er det muligt at forsinke det? Virker det for eksempel at ændre sin livsstil eller spise kosttilskud som kollagen? Det kan du få svaret på i denne uges episode af Hudlægens Bord, hvor værterne, journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller, får selskab af Andrea Heinz. Hun er associate professor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i hudens aldring og byggesten. I episoden fortæller hun blandt andet om, hvilke livsstilsfaktorer der får din hud til at ældes hurtigere. I denne episodes T-time står t’et for teleskop. Vi skal nemlig på en tidsrejse gennem universets levetid for at forstå, hvad huden og universet har til fælles - og det er faktisk en hel del.  Gæst: Andrea Heinz, associate professor på Københavns Universitet.  Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza  Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller. T-time forsker: Kasper Elm Heintz, Astrofysiker, Assistant Professor på Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Research og tilrettelæggelse: Iben Miller Producer: Benjamin D'Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.  Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.

Visit the podcast's native language site