Grønne togrejser

Klimapodcasten: Den grønne løsning - Un pódcast de Dagbladet Information

Categorías:

Det føles måske ikke sådan, når man står i et forsinket eller overfyldt DSB-tog med en dyr billet til mange hundrede kroner. Men at rejse med tog er en af hverdagens små klimakampe.  For toget udleder langt mindre brændstof end fly, det kan fragte mange flere passager end en bil, og så kører stadigt flere tog på el. Alligevel er fly og personbilisme blevet manges foretrukne transportmidler, uanset om de skal på ferie eller arbejde. Men der ligger et stort grønt potentiale i at få flere til at tage toget, fortæller Malene Freudendal-Pedersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. Hun er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet. »Toget har haft en storhedstid. Engang var det den hurtige, effektive transport. Og sådan kan det blive igen,« siger hun.

Visit the podcast's native language site