Kunstsamlerne m. Knud Brix - Premiere sæson 5
Kunstsamlerne - Un pódcast de Jens-Peter Brask - Jueves

Categorías:
Velkommen til 5 sæson af ’Kunstsamlerne’. I denne podcastserie inviterer vi dig til at udforske kunstsamlinger fra 10 unikke danske samlere. Sammen med kunstsamler, forlægger og kurator Jens-Peter Brask træder vi ind i en fascinerende kunstverden og opdager de værker, der beriger danske hjem. Krydret med sjove historier og anekdoter. Vores mål er at inspirere flere til at omfavne og engagere sig i kunst og dens mange former. Lad os begynde denne kunstneriske rejse sammen! I dette premiereafsnit skal vi til Amager og besøge Knud Brix i kolonihavehuset. Knud er journalist og slår til dagligt sine folder som ansvarshavende chefredaktør for Ekstrabladet. Ved siden af sit journalistiske virke har han udgivet to bøger; digtsamlingen ‘Natfolden’ og den autofiktive rejseberetning ‘Febertræet’. Knud har altid været draget af kunstens verden og mener, at vi bliver formet af det, der hænger på væggene. Derfor hænger der kunst over alt i hjemmet - også på de tre børneværelser. Knud ser i højere grad sig selv som skattejæger end som kunstsamler, hvilket tydeligt afspejles i den spændende og meget personlige samling, som er et mix af samtidskunst, fotografi, masker og skulpturer. En samling han har erhvervet sig over tid på sine mange, rejser rundt om i verden, ved hjælp at søgeagenter på Den Blå Avis og ved at finde unge kunstnere, som han med stor interesse, har nydt at følge og se folde sig ud med tiden. Skærer man indtil benet, bærer samlingen præg af fascinationen for døden samt masker.Velkommen til denne spændende samtale!Du kan finde 'Kunstsamlerne' på Spotify og alle andre steder, hvor du normalt lytter til podcasts. Hvis du har lyst, så giv os gerne nogle stjerner! Lyt med. @curatedbyjenspeterbrask@knudbrix