# 8 - Hvordan kan du som forældre få hjælp og rådgivning om skolens indsats for dit ordblinde barn?

Mit barn er ordblind - Un pódcast de Niels Svanborg

Categorías:

I dette program kan du høre, hvordan du som forældre kan få hjælp og rådgivning, hvis du er usikker eller direkte utilfreds med skolens indsats for dit ordblinde barn? Det eksempelvis være, hvis du ikke kan få skolen til at teste dit barn for ordblindhed, eller hvis skolen ikke giver den nødvendige supplerende undervisning.

I programmet møder vi Janne Sabroe, der rådgiver i Ordblindeforeningen. Janne ved som rådgiver i Ordblindeforeningen en masse om de problemer, som mange forældre til ordblinde børn støder på. Hun ved alt om, hvad børn og forældre har krav på, og hun hjælper hvert år mange forældre og børn. Janne fortæller både om, hvad hun kan gøre som rådgiver, og hvad man selv som forældre kan gøre, når man ikke er tilfreds med skolens indsats for det ordblinde barn.

Programmet gennemgår desuden også de rettigheder, som børnene har i følge Folkeskoleloven, og hvordan man kan bruge de rettigheder i dialogen med skolen – ofte med en rådgiver fra Ordblindeforeningen på sidelinjen.

Programmet er produceret for Ordblindeforeningen. Du kan læse mere om foreningen på Ordblindeforeningen.dk.

Visit the podcast's native language site