80 - Erstat den svære samtale med den omsorgsfulde samtale. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard
Pædagogisk kvarter - Un pódcast de Socialt Indblik
Categorías:
”Hvis vi skal snakke med nogen om noget, der er følsomt, så skal det være i omsorg, og fordi vi gerne vil hjælpe,” siger Christina Abildgaard, der er gæst i ”Pædagogisk kvarter”. Ugens emne handler om, hvordan man erstatter den svære samtale med den omsorgsfulde samtale. For der er brug for et nyt perspektiv på de samtaler, hvor emnet kan være følsomt, mener Christina Abildgaard.”Når vi tænker, at det her bliver rigtig svært, så kommer vi til at spænde op, og vi kommer til at signalere til dem, vi skal snakke med, at nu bliver det her rigtig slemt. Så vil dem, vi skal tale med, tage paraderne op. Og fordi vores nervesystemer smitter, så får de faktisk rigtig svært ved også at lytte,” siger Christina Abildgaard. Hun har udviklet syv trin til at ændre samtalen til den omsorgsfulde samtale. Det er lige fra begyndelsen på samtalen til, hvordan man afslutter samtalen på en god og omsorgsfuld måde. I programmet gennemgår hun de syv trin sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, så lytterne får nye, konkrete redskaber til at forbedre samtaler om særligt følsomme emner. Christina er uddannet pædagog og arbejder som Marte Meo-supervisor, konsulent og foredragsholder, og sammen med Erik Sigsgaard er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik