Hvordan taler du med børn om følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau (Genudgivelse)
Pædagogisk kvarter - Un pódcast de Socialt Indblik
Categorías:
Godt nytår. I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.Et af de mest lyttede programmer er en samtale med Susanne Schwartau om, hvordan man taler med børn om følelser. ”Det er vigtigt, at børn lærer at sætte ord på for følelserne. Følelser er vores indre GPS. Det er dem, der skal guide os i livet både som barn, ung og voksen. Men børn skal vi også vide, at følelser jo ikke altid er lyserøde. Det kan også være vanskelige følelser. Så det er vigtigt, at børn får en erfaring med, at følelser bare er følelser. Det er okay, at vi har dem, og vi kan komme igennem dem. Derfor er det også vanvittig vigtigt, at børn lærer at få et sprog for deres følelser,” siger Susanne Schwartau i afsnit 25, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kan hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser. Susanne Schwartau er med som gæst i programmet, hvor vi som altid også har vores faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med. Hun opfordrer til at holde inde med trangen til at fikse det for barnet, når de store følelser buldrer hos barnet.”Der er rigtig mange af os, der gerne vil handle, når vi ser de her store følelser hos børn. Men her er det en stor hjælp at tænke, ”Jeg skal ikke fixe det, jeg skal rumme det”. Prøv at være med det. Vi skal som voksne være det regulerende nervesystem, som barnet tillidsfuldt kan læne sig ind i. Men det kan vi ikke være, hvis vi selv bliver til et oprørt hav af alle følelserne,” siger hun.I programmet får du gode råd til at tale med barnet om følelsesmæssigt svære ting, og hvordan vi kan hjælpe børn og unge alene ved at bevidne deres smerte og folde samtalen ud, så vi kan komme ind til sagens kerne.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo Terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.comTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk