Definitionen på et Folkedrab?

P1 Debat - Un pódcast de DR

En uafhængig FN-undersøgelseskommission konkluderer, at Israel siden oktober 2023 har begået folkedrab i Gazastriben med "hensigt om at udslette palæstinenserne" i området. Rapporten møder dog kritik fra flere, blandt andet fordi det udelukkende er Den Internationale Domstol (ICJ), der kan afgøre, om der er tale om folkedrab eller ej. P1 Debat spørger: Hvornår kan det, der sker i Gaza, kaldes et Folkedrab? Og er det kritisk, at 30 DR-ansatte havde underskrevet et brev, der sagde, at der er tale om folkemord? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Henrik Frandsen, gruppeformand, Moderaterne Trine Pertou Mach, udenrigsordfører, Enhedslisten Frederik Harhoff, Professor emeritus i Folkeret, Syddansk Universitet; tidl. dommer ved FN's Krigsforbrydertribunal Paula Larrain, Seniorrådgiver om frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark Johannes Henriksen, nyheds- og kulturredaktør, Kristeligt Dagblad Jotam Confino, Mellemøstkorrespondent, debattør og journalist Vært: Cecilie Lange Producer/tilrettelægger: Oliver Breum

Visit the podcast's native language site