Maria Fantino: “Jeg kunne lige så godt bare være hende den grimme, men sjove”

Rejsen - Un pódcast de Heartbeats.dk

Maria Fantino passede ikke ind i folkeskolen. “Uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få lige så langt hår som “hende der” eller være lige så populær som “hende der.” Så jeg prøvede at finde et andet fællesskab,” fortæller den populære radiovært på DR-programmet Curlingklubben.I dag har hun over 90.000 følgere på Instagram. Dengang var det ikke så let. Tandsættet stak i alle retninger, ansigtet var fuld af fregner, og hun var lidt “chubby”, som hun selv siger. Derfor lagde hun en plan:“Udseendesmæssigt begyndte det at gå helt galt. Og så tror jeg bare, at jeg lagde en strategi; jeg kunne lige så godt bare være hende ‘den grimme’, men som var sjov eller weird.”I en periode bar hun konstant rundt på et leksikon. Så gik hun helt vildt op i først astronomi og så hundes rettigheder. Herefter fulgte en, hvad hun kalder “forfærdelig periode,” hvor hun sammen med en anden pige sang sange om, hvor seje mordere var. Og helt frem til niende var hun emo med touperet hår og eyeliner. “Det fede ved at være emo er, at hvis du får håret, kan lide musikken og køber tøjet, så er du med,” fortæller hun om endelig at finde et fællesskab. Som voksen er det altafgørende for hende, at være den ven i radioen, hun ikke selv havde, da hun voksede op.Derfor tager hun og medvært Christian Bonde emner op, som forsikrer deres lyttere om, at de ikke er alene.“Jeg har ikke selv haft det program, som jeg kunne lytte til eller se på, da jeg var yngre. Så jeg tænkte, at så må jeg selv give dem det. Og det, at de så giver mig svar tilbage, det er min form for terapi. Så bliver jeg bekræftet i, at det ikke bare er mig, der er skør,” fortæller hun.Derfor gør det indtryk, hver gang hun modtager en DM eller bliver trukket til side for at tage en selfie med en fan.“Jeg var i byen i weekenden, og så var der en, der hiver fat i mig og siger “dit program har fået mig ud af en depression,“ og så danser hun videre. Det er fuldstændig vanvittigt og helt fantastisk at få at vide,” smiler hun. I dette afsnit af Rejsen taler Maria Fantino med vært Daniel ‘Drux’ Deletic om at være en outsider, der pludselig fitter in, og om at være den rollemodel, hun selv manglede.

Visit the podcast's native language site