Familier må ikke få afgørende notater i egen børnesag
Borgerlig Tabloid - Un pódcast de B.T.
Par der har boet på familiehjemmet Vædderbo bliver afvist, når de søger indsigt i notater fra deres egen sag. På Vædderbo bor familier, der er i risiko for at få anbragt deres børn.Et af parrene er Maria Andreasen Eidan og Mathias Mortensen, som har fået bortadopteret deres søn Milo, og de vil gerne vide, hvad der står om dem i de daglige notater, Vædderbo skriver om familien.Parrene er frustrerede, deres advokater uforstående og en række eksperter kritiserer nu Vædderbos praksis.Reporterne er efter deadline blevet opmærksomme på at Vædderbo skriftligt har svaret følgende:"Det er vores klare opfattelse, at vi overholder gældende lovgivning, herunder gældende GDPR-regler og forvaltningspraksis indenfor vores område. Vi er ikke ufejlbarlige, og skulle den kritik, I har rejst af os i denne sag vise sig at være berettiget, så vil vi selvfølgelig ændre vores praksis."Medvirkende:Maria Andreasen Eidan, tidligere beboer på Vædderbo.Maja Ilkær, tidligere beboer på Vædderbo.Bente Adolphsen, juridisk rådgiver på BørneområdetHanne Marie Motzfelt, ekspert i GDPR-loven.Henrik Soloy, chefjurist i Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS).Vært og tilrettelægger:Majlinda Urban Kuci.Redaktør og producer:Peter Schwartz.