SIVP11: Hemmeligheden bag at blive kaldt til samtale med dyrlæge Simon Vølund

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Un pódcast de Succes I Veterinær Praksis v/ dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Se noter og links på sivp.dk/11 Uopfordret vs. opfordrede ansøgninger Der kommer en strøm af uopfordrede ansøgninger, men har for Simon ikke de den store værdi. Har han ikke en stilling åben, vil ansøgninger kun sjældent give anledning til en samtale. Simon vil ofte slå en stillingen op selvom han i forvejen har kendskab til kvalificerede ansøgere. Han ønsker på den måde at afsøge hvad markedet kan tilbyde. Uopfordrede ansøgninger har selvfølgelig en effekt, men ikke den store effekt i Odense. Ansøgningen skal naturligvis være pænt sat op, så den præsentere sig godt. Og der må godt være et billede med. Simon ser ikke selv stavefejl, men det er der andre, der gør og de må ikke være der. Og så skal kliniknavnet være stavet rigtigt. Det skal være tydeligt at ansøgeren brænder for at arbejde på lige netop Odense Dyrehospital. Og det skal ikke være synligt at du bare har sendt den samme ansøgning ud til 10 forskellige steder. Du må gerne vise at du har sat dig ind i virksomheden og som minimum har været inde på hjemmesiden. Simon springer hurtigt til CV’et da man ikke kan løbe fra hvad man lavet. Man kan i princippet have fået andre til at skrive ansøgningen. Simon anbefaler at du sender et billede med til din ansøgningen. Det behøver ikke at professionelt taget billede. Det kan godt være et mere almindelige billede, men lad nu være med at tage profilbilledet fra Facebook med trutmund og dyb udskæring. Det virker ikke. Et spændende menneske Et langt og flot CV kan selvfølgelig vække interesse, men du kan også være interessant på andre måder. Du kan også vise, at du er et interessant menneske. Du skal dog ikke tegne et glansbillede, for så falder du igennem til samtalen. Simon kigger efter om du har prøvet at lave andre ting før og under studiet. Det er vigtigt at du har prøvet at være ude i det virkelige liv. Du får en fordel ved at have erfaringer fra det virkelige liv. Det tæller aldrig ned at have gode karaktere, men det er ikke afgørende om du har været længere tid om at komme igennem studiet. Det kan dog godt give Simon en bekymring, hvis du alene har 10- og 12-taller og CV’et samtidig viser, at man ikke har lavet andet end sit skolearbejde. Aktiviteter i dit CV Simon anbefaler at du har lyst til at opleve verden og viser det. Samtidig skal du også finde noget, der viser, at du er stabil. Faglige relevante aktiviteter tæller selvfølgelig mere og et ophold på et universitet i udlandet er også godt. Det er dog ikke nødvendigvis afgørende. Grundlæggende er Simons anbefaling, at dine aktiviteter viser, at du har engagement. Få for eksempel en praktikdag eller to, bare for at komme ud og snakke med folk og undgå at blive for rusten. Jobsamtalen Simon anbefaler, at du optræder som dén du er. Du skal selvfølgelig komme til tiden og også være helt almindelig påklædt. Du må gerne være fint klædt på, men din påklædning må ikke forvirre intervieweren. Det er bedre at være neutral. Du skal være dig selv – også i din påklædning. Du skal være ordentlig forberedt og have undersøgt noget om virksomheden, og Simon siger at det er godt lige at have været inde på hjemmesiden og eventuelt på Facebook. Simon fortæller også at han med årene er blevet mere tro imod sin mavefornemmelse. Hvis der er en kant ved ansøgeren, vil Simon hellere tage en samtale nummer to. Som ansøger bør man prøve at være opmærksom på hvilken stemning intervieweren lægger op til. Simon kan godt lide en afslappet og humoristisk tone, men det kan virke useriøst for andre. Du skal altså prøve at lure den anden af og fange tonen. For Simon er en god samtale én hvor 3 kvarter er gået uden at man kan huske om alle spørgsmål er blevet stillet. Dine fortrin, når du ikke har erfaring Simon fortæller at han og alle andre godt ved at man kan ikke have erfaring, når man lige er kommet ud fra studiet. Nogle kan have prøvet lidt mere end andre, og på den måde have et fortrin, men meget bliver afgjort af om du har engagement. Simon anbefaler at du viser lyst til at udfordring din egen grænse og viser at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Du skal selvfølgelig samtidig kunne kende dine begrænsninger, men også kunne vise at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Hvis du har gåpåmod og engagement til at lære faget, kan du en ny dyrlæge sagtens tjene sin løn ind.

Visit the podcast's native language site